top of page

Vandring i  Bidstrupskovene

vi ser på nopændendepllllllanter som der er i skoven

Vandre-event
22-24. april 2025

​​

Vandre-eventen 22-24. april 2025

På denne vandreevent bor du helt unikt i en nyrenoveret lejrhytte helt op ad Bidstrupskovene, som er et stort fredet område. Du er midt i naturen, kun omgivet af naturens lyde.

Når du om morgenen træder ud af hytten, er jeg sikker på, at du ikke kan lade være med at indånde luften i fulde drag. Du har sikkert taget en kop morgenkaffe med ud, og betragter nu omgivelserne nærmere, der hver morgen virker meget forskellige. 

Vandreturene

Vi  starter og slutter alle dages vandringer lige udenfor hytten, og undgår al transport til og fra start- og slutsted.​

​Vandreturene tilrettelægges og tilpasses hver dag​​ til deltagernes ønsker og kan variere fra 9 - 15 km.

Vi sørger for, at der bliver god tid til at stoppe op, nyde udsigter, undersøge planter og dyreliv samt iagttage, hvordan landskabet bærer spor af mennesker, der igennem tiden har levet, arbejdet og brugt området.​​

Bidstrupskovene er Sjællands næststørste skovområde, så vi når ikke at opleve det hele, men vi får i stedet et godt indblik i områdets væld af oplevelser. 

Besøg og fortælling af lokalbeboer

Som noget helt specielt på turen d. 22-24. april har jeg inviteret agronom Torben Oppfeldt til at komme tirsdag aften.

 

Torben er én af de få personer, som har boet, levet og i perioder arbejdet i dette område siden slutningen af 1970'erne. Gennem Torbens fortællinger og anekdoter vil du få et levende billede af, hvordan det er at bo i dette særlige område af Skjoldunge stien.

​​

Andet

Under opholdet snakker vi ikke kun om Skjoldungernes land, men også om vandreerfaringer fra ind- og udland, praktisk udstyr, beklædning og hvad der ellers falder os ind. ​​​​​

Program for opholdet

Dag 1, tirsdag

 Ankomst til Fredskovhytten mellem kl. 10-11.
Først bliver vi installeret i hytten. Derpå samles vi indendørs eller på den store terrasse, hvor vi præsenterer os for hinanden, mens vi spiser frokost.

Vi snakker om program for opholdet her i Skjoldungernes land og introduceres kort for hytten og omegnen, inden vi går en tur rundt til nogle af de interessante steder i Bidstrupskovene.

  • Ankomst til Fredskovshytten: 10.00-11.00

  • Tur: kl. 13.00 - ca. 16.00

  • Tur ca. 9 km (kan forkortes eller forlænges)

  • Aftensmad: ca. kl 18.00

  • Torben Oppfeldt, som bor i området kommer og fortæller om sit liv og sine oplevelser.

Udsigt ud over Særløse overdrev

Dag 2, onsdag

Vandring i skovene. 
På vores vandring kommer vi bl.a. forbi et helt nyt skovområde, hvor Torben Oppfeldt har været med til at etablere en spang gennem et større moseområde. Vi oplever, hvordan et morænelandskab ser ud gennem glasplader i et nyetableret jordhus.

  • Morgenmad, selvsmurt madpakke

  • ​Tur: Kl. 09.00 - ca. 16.00

  • Tur ca. 12-14 km (kan forkortes eller forlænges)

  • Aftensmad

den nye gangbro i Lerbjergskoven

Dag 3, torsdag

Formiddags vandretur, hvor  vi samler op på vores oplevelser og evt. lægger vandreturen forbi steder, som vi  ikke fik oplevet på dag 1 og 2.

 

Vi slutter med frokost, oprydning og farvel, forhåbentlig med mange gode oplevelser i rygsækken.

  • ​Morgenmad

  • Tur: Kl. 09.00- ca. 12.00​

  • Tur ca. 7-8 km (kan forkortes eller forlænges)

  • Frokost i hytten

betragtning af stor myrebo

Bålpladsen

Hvis vejret er med os, er der mulighed for at samles til snak og aftenshygge på bålpladsen.

bålpladsen ved Fredskovhytten

BLOGGEN

Klaus Falsing, Ahornvænget 114

3250 Gilleleje

M: info@take-timeout.dk

T: +45 6126 3046

Take-timeout

v/ Klaus Falsing

Bank: Fælleskassen

8411 2071678

bottom of page