En lille historie fra stien I skoven 🌿

Vi hjælpes ad når der er lidt fugtigt

Vi var midt på en af stierne gennem Bidstrupskovenes kuperede terræn, og foran os lå en smal, våd passage med store mudderpytter og et lille vandløb, der havde bredt sig efter regnen. En deltager tøvede. Skulle hun gå udenom? Springe? Vente?

En deltager trådte roligt frem. Han fandt en gammel gren i skovkanten og stak den i jorden som støtte. “Her – prøv denne.”

Hun tog imod den, stak stokken ned i det våde underlag, balancerede over nogle halvt skjulte træstubbe – og kom tørskoet over. Latter og lettelse bredte sig i gruppen.

Det er sådan, vi gør det. Vi hjælper hinanden. For i dette istidsformede landskab, hvor skovstierne slynger sig gennem moser og lavninger, er naturen ikke altid lige fremkommelig – men altid levende.

En vandrestav? Den kan være en god ven. Ikke fordi det er farligt – men fordi det gør det hele lidt lettere, når stien er fugtig, og hjælpen er lige ved hånden.