top of page

En tur i den fortryllende smålandske skov

Opdateret: 23. feb.








En tur i den fortryllende smålandske skov.

Smålands højland består af vild og smuk natur med gårde, dybe skove, små og store søer, vandløb, åer og varierende terræn, der nogle gange stiller krav til vandreren. Med lidt held kan du se elge, rådyr, vildsvin, traner og et væld af småfugle.


Et af de utallige udsigter på turen
Udsigt ud over landskabet


På noget af turen følger vi den markerede Höglandsleden hvor vi vandrer i tæt gran- og fyrreskov, gennem terræn med buske og blomster samt over små og store marker. De fleste ture er mellem 12 og 15 kilometer i kuperet terræn og plejer at tage mellem fire til seks timer inkl. pauser. Alle ture starter og ender ved pensionatet Kröken, hvor vi bor.


For det meste går turene ad små idylliske traktorveje eller på stier, der snor sig gennem landskabet. Højdeforskellene er sjældent mere end 100 meter.

Småland er at af Sveriges stenrigeste landskaber og her har bønderne gennem århundrede forvandlet skoven til marker og samlet stenene til kæmpe stengærder og bunker. Men livet var også hårdt med store familjer, misvækst, hungersnød og stor fattigdom.


Mange emigrerede derfor og søgte lykken i USA. Mellem 1830 og 1930 udvandrede ca. en million mennesker fra Sverige. Fra Småland var emigrationen så stor, at mange landsbyer stod øde tilbage.





Vores første tur går langs skovveje og begynder let med et par kilometer ned ad bakke og fortsætter derefter et kort stykke parallelt med Emån som snor sig frem gennem landskabet.


Herfra går vandringen videre ad snoede grusveje med græs i midten. Vi går frem gennem skoven op mod det højeste punkt Ämmaryd (234 meter). Med lidt held kan vi se en hare eller måske et rådyr ude på de åbne marker. Da det er forår, genlyder skoven af dejlig fuglesang og ind imellem kan vi også se og høre ravne og traner.


Fra Ämmaryd går vi de sidste fem kilometer tilbage til Emhult ad veje uden større udfordringer.

51 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle

Opmerkingen


bottom of page