Timeout - tid til dig
Stop op - træd et skridt tilbage - slap af - kom videre
Forebyg stress på et unikt kursus med mindfulness i naturen.
Sankt Helene Kursuscenter, Tisvilde
Kurset er udsat til efteråret. Ny dato kommer snarest
​
Kender du til tankemylder, indre uro eller dårlig søvn?
Ved du, hvordan du forebygger og sikrer dit velbefindende og din balance?
Vil du opleve at bruge naturen til at få ro, overskud og overblik på en ny måde?
I en verden, der bliver stadig mere kompleks og uoverskuelig, er der brug for pauser.
Du skal forholde dig til mange indtryk, mange udfordringer og stor omskiftelighed i hverdagen.
Kom ned i gear og inviter dig selv til at finde roen i naturen!
’Vi er ikke kun afhængige af naturen for vores fysiske overlevelse.
Vi behøver også naturen til at vise os vejen hjem, vejen ud f vores eget sinds fængsel.
Vi har glemt, hvad klipper, planter og dyr stadig ved.
Vi har glemt, hvad det vil sige at være stille, at være os selv, at være, hvor livet er: her og nu’
ECKHART TOLLE
Mere og mere forskning viser, at såvel ophold i naturen som mindfulness helbreder stress og sygdomme og fremmer positive sindstilstande. Effekten af mindfulness og naturophold forstærker ydermere hinanden.
Hjernen bliver ladet op, kroppen får både aktivitet og hvile, nervesystemet får ro.
Den slags pauser er meget vigtige for at kunne holde til pres og bevare overblikket og kreativiteten i hverdagen.
Vi giver dig en smagsprøve
Vores indgang er det hele menneske, og der vil derfor være opmærksomhedsøvelser for både hoved, hjerte og krop. Du vil få afprøvet konkrete øvelser og metoder, som du kan tage med dig og bruge i din hverdag.
Vores mindre grupper understøtter et trygt samvær og effekten af øvelserne.
Du får
-
Viden om mindfulness, også kaldet opmærksomhedstræning
-
Viden om naturens gavnlige effekter på helbredet
-
Praktisk erfaring med opmærksomhedstræning
-
Afstressende gåtur og pauser med øvelser i det smukke Tisvilde Hegn
-
Tid til ro og refleksion
-
Inspiration og nye perspektiver, så du kan træffe gode beslutninger
-
Fornyet energi og klarhed
Kursusprogram
Bemærk! Programmet er foreløbigt, og vi tager forbehold for ændringer:
​
Kl. 9:
Vi mødes på Sankt Helene Centret, hvor der er oplæg ved de to undervisere: Hvad er opmærksomhedstræning, også kaldet mindfulness. Oplæggene kombineres med guidede øvelser.
Der serveres formiddagskaffe på kursusstedet.
​
Kl. ca. 11:
Skovvandring i Tisvilde Hegn med guidede opmærksomhedsøvelser. Medbragt madpakke fra kursusstedet.
Kl. ca. 14:
Undervisning på Sankt Helene Centret, herunder oplæg om, hvordan ophold i naturen forebygger stress og fremmer positive sindstilstande.
Guidede mindfulness-øvelser i undervisningslokalet.
Praktiske oplysninger
Sted: Sankt Helene Bygmarken 30, 3220 Tisvildeleje
Tid: Fredag d. 5. april 2024 Kl. 9-16
Pris: Kr. 1980,-
Prisen indeholder:
Undervisning og guidning
Formiddagskaffe frokost eftermiddagskaffe
Tilmelding til Klaus Falsing:
klaus@take-timeout.dk
Tel: 6126 3046
Undervisere:
​
Karrierekonsulent, fysioterapeut, MPH, stress-coach og mindfulness-instruktør
Charlotte Denker
’Gennem mere end 25 år har jeg arbejdet med, hvordan vi kan træne både fysisk og mentalt og forebygge stress. De sidste 10 år som karrierekonsulent har givet mig et solidt indblik i menneskers arbejdsliv og udfordringer professionelt og privat’.
’Vi mennesker er ikke så forskellige, når det kommer til stykket – for alle vil kunne mærke fordelene ved en time out fra hverdagen’.
Autoriseret Psykolog og fagbogsforfatter
Vitha Weitemeyer
Jeg har haft praksis i 17 år. Når jeg arbejder med klienter, har jeg ofte fokus på træning af opmærksomhed, da det er min erfaring, at de ønskede forandringer sker, når vi kommer ned i kroppen og ned i tempo. Jeg har tidligere ledet mindfulness for grupper og mindfulnesskurser i naturen.
’Når du giver dig tid til at lægge mærke til, hvad du fascineres af i naturen, bringer det dig i kontakt med dine ressourcer, og du får nye vinkler på din tilværelse’.