
Torben Oppfeldt
Torben er uddannet på landbohøjskolen.
Torben er gift med Kirsten, som driver Vævestuen Oppfeldt i Bidstrupskoven.
De har boet i Vævestuen siden slutningen af 1970’erne, og har lige siden drevet landbrug, haft fårefarm og selvfølgelig fulgt med i udviklingen af Bidstrupskovens inddragelse i Skjoldungestien.
Torben har været ansat som lærer på Midtsjællands Ungdomsskole samt Ravnshøjgård under Osted Fri- og Efterskole og deltaget aktivt i udviklingen af danskernes friluftsliv i 80’erne.
Han har etableret et mindre savværk ved siden af boligen, hvor han saver og forarbejder douglasgran fra Bidstrupskoven til blandt andet sheltere, havebænke samt væve til forskellige museer. Torben har blandt meget andet renoveret og udbygget en tilbygning til deres bolig, som de bruger til lager og undervisning.
Den seneste større opgave han har påtaget sig, er bygning af to gangbroer gennem en større mose i Lerbjergskoven, som blev indviet af dronning Mary i januar 2025.