Bidstrupskovenes landskab – formet af is og mennesker
Et landskab skabt af isens kræfter
Istidens aftryk
Bidstrupskovene midt på Sjælland rummer et landskab, der tydeligt bærer præg af den sidste istid, Weichsel-istiden, som sluttede for cirka 11.700 år siden. Den enorme iskappe, der dækkede området, bevægede sig langsomt og formede terrænet undervejs. Da isen smeltede, efterlod den bakker, dale og lavninger – et kuperet landskab skabt af gletsjerens bevægelser og smeltevandets kraft.
Dødis og smeltevand
Særligt karakteristisk for Bidstrupskovene er de mange dødislandskaber og små tunneldale. Dødisen – is, der blev liggende efter gletsjerens tilbagetrækning – smeltede langsomt og skabte fordybninger, som i dag rummer småsøer og moser. Disse våde områder er vigtige levesteder for et rigt plante- og dyreliv og er blandt skovenes mest særprægede naturtyper.
Menneskets påvirkning af landskabet
Fra jægere til bønder
Efter istiden indvandrede planter, dyr og til sidst mennesker. De første var jægere og samlere, men med landbrugets fremkomst i bondestenalderen begyndte landskabet for alvor at ændre sig. Skov blev ryddet for at gøre plads til marker og græsning, og menneskets indflydelse begyndte at præge det naturlige skovdække.
Skovens mange funktioner
I middelalderen og frem til moderne tid blev skovene brugt intensivt. Træ fra skoven blev brugt til byggeri, brændsel og redskaber, og mange områder blev afgræsset af husdyr. Kongemagten og kirken udnyttede også skovene til jagt og som ressource. Over tid blev dele af skoven overudnyttet, hvilket førte til skovrejsningsprojekter i 1800-tallet, som igen øgede skovdækket.
Et levende og foranderligt landskab
Natur og kultur side om side
I dag fremstår Bidstrupskovene som en varieret mosaik af skovtyper, enge, søer og vådområder. Skovdriften tilpasses i stigende grad naturens egne rytmer, og naturnær skovdrift er blevet et vigtigt princip. Det betyder, at dødt ved og gamle træer får lov til at blive stående, hvilket gavner biodiversiteten.
Oplevelser for alle
Bidstrupskovene er ikke blot et naturreservat – det er også et oplevelseslandskab. Her kan man vandre ad gamle hjulspor, følge istidens spor i terrænet og få indblik i, hvordan mennesker gennem tiden har formet naturen. Området er populært til både vandreture, cykling, naturformidling og rolig fordybelse. Det er et landskab, hvor fortid og nutid mødes – og hvor fremtidens naturpleje og friluftsliv finder fælles fodslag.