​​Hvem var Skjoldungerne - Myte eller virkelighed?
Sagnet om Skjoldungerne er en blanding af myte og historie. Mens de tidlige konger som Skjold nok er legendariske, tyder arkæologiske fund i Lejre på, at der faktisk har været en magtfuld kongeslægt i området i vikingetiden.
Skjoldungerne var ifølge flere forskellige sagaer en dansk kongeslægt og direkte efterkommere efter kong Skjold, som formentlig har fået sit navn efter guden Odins søn Skjold.​
Siden Middelalderen har Lejre været kendt som Skjoldungernes hjem: danernes første kongesæde.
Udgravninger af en række store kongehaller i Gl. Lejre viser, at der har eksisteret et stormandsvælde i området i jernalderen og vikingetiden i perioden år 500 - 1000.​
Årsagen til valget af navnet for nationalparken kender jeg ikke, men navnet giver mig associationer til vores historiske rødder, hvor der i området tæt ved Ledreborg slot og Gammel Lejre findes flere udgravninger, der vidner om en svunden storhedstid.
​
Vi befinder os ca. 5 Km. fra selve Lejre-området, i den sydlige del af nationalparken, hvor Sjællands næststørste skov, Bidstrupskovene befinder sig. Bidstrupskovene gemmer også på mange historiske hændelser, som vi på vores ture vil stifte nærmere kendskab til.​​​​
​
Sagn og myter i Bidstrupskovene​
Dybt inde i Bidstrupskovene, hvor de tætte trækroner filtrerer sollyset, og mosekonen brygger sin tåge over skovbunden, siges det, at gamle væsner stadig lever. Elverpigerne danser i lysningerne, troldene vogter de skjulte stier, og skovens ånder hvisker gennem bladene, når vinden stryger forbi.
​
Elverpigernes dans i skoven
Når natten falder på, og duggen lægger sig som sølvperler på græsset, kommer elverpigerne frem. De siges at være ufatteligt smukke, med langt, lyst hår, svævende kjoler og øjne, der skinner som månelyset i den spejlblanke Ellesø. Men ser man dem bagfra, afsløre de deres hemmelighed – en hul ryg, tom som et råddent træ.
​
Mange har fortalt om vandrere, der er blevet lokket af elverpigernes sang og dans. De, der lader sig rive med, kan miste forstanden eller forsvinde sporløst i skoven. Kun dem, der bærer stål eller vender vrangen ud på deres tøj, kan undslippe elvernes fortryllelse.
​
Troldene under skovens bakker
Bidstrupskovene gemmer på flere dybe kløfter og skjulte stenformationer, og siges at være hjem for troldene. De er ikke som eventyrenes klodsede væsner, men store, stærke og kloge, med øjne som gløder i mørket. Om natten kan man høre deres tunge skridt på de skovstier, hvor mennesker sjældent går.
​
En gammel fortælling fra egnen lyder, at en trold engang blev vred over kirkeklokkerne fra en nærliggende landsby. Han samlede en kæmpe sten for at knuse kirken, men solen stod op, før han nåede frem, og han forstenedes på stedet. Den dag i dag siges det, at en stor klippe midt i skoven er resterne af denne trold.
​
Skovens ånder – de usete vogtere
Ikke alle væsner i Bidstrupskovene er farlige. Skovens ånder, de gamle sjæle, som har boet her i århundreder, våger over træerne, kilderne og de hemmelige stier. Man kan mærke dem i den pludselige stilhed mellem træerne eller i en brise, der bliver rørt ens hår uden nogen synlig grund.
​
Gamle skovfolk fortæller, at hvis man går gennem skoven med respekt – hilser på de ældste træer, lytter til fuglene og undgår at efterlade affald – vil skovens ånder beskytte én. Men de, der ødelægger skoven eller vandrer respektløst, vil hurtigt mærke, hvordan stierne ændrer sig, og en uforklarlig tåge pludselig gør det umuligt at finde vej hjem
​
Mødet med skovens magi
Bidstrupskovene er mere end blot et naturområde – det er et sted, hvor fortidens fortællinger stadig lever. Uanset om man tror på elverpigernes dans, troldenes skjulte stier eller skovens ånders vogtende øjne, kan man ikke undgå at mærke magien, hvis man lytter til skovens hvisken en stille.​​​
